TRÆNING EFTER TILRIDNING

NÅR TØJLERNE SKAL I DINE HÆNDER

TID TIL AT TAGE DET NÆSTE SKRIDT

Når din hest er blevet ryttervant, kan du vælge at få den i træning efter tilridning.

Hvis du vælger, at hesten skal trænes videre, vil du komme til at overtage tøjlerne gradvist. På denne måde kommer du ud og er med til træningen på vores ridebane, og så overtager du stille og roligt, indtil du er klar til at få din hest med hjem.

Vælger du at overtage din hest gradvist efter tilridning, kan vores erfarne rytter hjælpe dig med træningen, og fortælle dig, hvordan du skal håndtere eventuelle situationer, der kan opstå. Det er nyt for din hest at være ridehest, og I skal lære hinanden at kende igen.

KONKURRENCER OG STÆVNER

Vi kan træne din hest til konkurrencer, hvor den bliver i træning hos os, indtil den er dygtig nok til at deltage i stævner og andre konkurrencer.

Ud fra hestens potentiale og dit behov, sammensætter vi en træningsplan, for at arbejde målrettet mod dine ønsker.

Ved du allerede nu, hvad du drømmer om at opnå med din hest?

HOLD HESTEN I FORM

Ved at holde din hests træning ved lige sikrer du, at den forbliver i god form og står skarpt, når den skal præsenteres for potentielle købere.

Vi vedligeholder din hests træning, så den både fysisk og mentalt er klar til at imponere og give et godt indtryk.

PROBLEMLØSNING OG VIDEREUDVIKLING

Begynder din hest at udvise udfordrende adfærd, en tid efter den er kommet hjem til dig, er du ikke alene. Det er helt normalt, at der kan opstå specifikke udfordringer i ridningen. Vi kan hjælpe dig med at tackle dem.

Udfordringerne kan f.eks. være:

  • Hesten stopper under ridning
  • Hesten ryster med hovedet
  • Hesten bliver forvirret over dine signaler
  • Hesten bukker eller stejle

Vores mål er at genopbygge tilliden mellem dig og din hest.

Vi er her for at hjælpe dig, og vores rytter vil arbejde med hesten for at løse problemerne og sikre, at du kan være tryg i sadlen.

ANBEFALING: FÆLLES UNDERVISNING AF DIG OG DIN HEST

Vi tror på værdien af fælles træning og at styrke forbindelsen mellem rytter og hest. Derfor anbefaler vi, at du som ejer deltager i et antal træningssessioner hos os, inden din hest vender hjem fra et tilridningsforløb. Den fælles træning giver dig mulighed for at lære din nye ridehest bedre at kende og opbygge et stærkt partnerskab helt fra start.

Under disse træningssessionerne vil du få feedback på din ridning og vejledning fra vores erfarne rytter. Vi vil hjælpe dig med at forstå din hests adfærd, finjustere dine signaler og skabe harmoni mellem jer.

Gennem den fælles læring vil I styrke jeres samarbejde og tillid – og det skaber et stærkere grundlag for en god fremtid sammen.

TAG SKRIDTET VIDERE EFTER TILRIDNING

Vi står klar til at hjælpe dig og din hest med videregående træning efter tilridning.

Kontakt os i dag for at få mere information, og sammen kan vi skræddersy løsningen til dig.


Udgivet

i

,